Studie af lejeboliger i Storkøbenhavn


Hvis du har været på udkig efter at sted at bo i Storkøbenhavn, ved du sikkert, at det at finde en bolig kan være noget af en kamp. Det kan være en kæmpeudfordring at finde en bolig med det begrænsede udbud og de tårnhøje priser. Dreven af min personlige fascination med emnet, tog jeg en beslutning om at kigge på data, og finde ud af, hvilke slags boliger der tilbydes, hvad disse koster, samt hvilke faktorer, der påvirker prisen på huslejen. I denne artikel deler jeg gerne mine resultater med dig, men for at få alle indsigter, anbefaler jeg, at du downloader min gratis infographic (tilgængelig kun på engelsk).

Vil du få alle indsigter? Så download den fulde og gratis infographic:


Hvad findes der ude på markedet?

Denne analyse bygger på boligannoncer indsamlede gennem den danske hjemmeside www.boligportal.dk, hvor udlejere laver opslag om de boliger, de gerne vil have lejet ud. Boligerne kan være alt fra enkeltværelser til hele lejligheder og huse.

Pr. den 21. februar 2023 er der lige over 3,000 lejeboliger med beliggenhed i Storkøbenhavn. Størstedelen af disse udgør lejligheder (82%) og enkelte værelser (12%). De fleste værelser til leje befinder sig i selve København (⅔ af alle værelser til leje), hvorimod huse til leje befinder sig for det meste i forstaderne (92% af alle huse).

Her er nogle andre bemærkelsesværdige observationer:

  • Alt i alt er 73% af alle boliger til leje i en ubegræsent periode.
  • Når det kommer til størrelse, er almindelige huse den boligtype, som har den største medianareal (153 m²), efterfulgt af rækkehuse (120 m²) og lejligheder (87 m²).
  • Hvis vi måler størrelse ved brug af det median antal værelser i stedet, er konklusionen stort set den samme, med huse blandt de største boliger (5 median værelser), efterfulgt af rækkehuse (4 værelser) og lejligheder (3 værelser).
  • Lejligheder er den boligtype, hvor sandsynligheden for at få en tidsubegrænset leje er størst, mens huse var den boligtype, hvor denne sandsynliged var mindst, ligesom grafen nedenfor viser:

Boligtyper fordelt efter lejeperiode

Ikke sikker på, hvad der er rimeligt at give i husleje?

Når man kigger på huslejeprisen målt pr. kvadratmeter, kan man se, at man i langt de fleste tilfælde kan regne med at give mellem 150-200 kr. pr. m². Der findes dog nogle særlige tilfælde, hvor huslejeprisen kan være så lav som 67 kr. pr. m² eller endda så høj som 894 kr. per m². I 75% af alle tilfælde, kan man desuden forvente at skulle betale acconto vand og varme under 13.22 kr. pr. m².

Bemærk venligst at prisen på huslejen varierer afhængigt af både geografisk beliggenhed samt boligtype, ligesom grafen nedenfor viser:

Median husleje pr. kvadratmeter fordelt på boligtype

I tvivl om, hvordan du kan spare penge på husleje?

Man kan anvende flere forskellige strategier for at spare penge på husleje. Man kan enten prøve at få et mindre sted at bo (hvis man gerne vil spare på det samlede antal penge, man betaler) eller en større bolig (hvis man gerne vil spare på hvor meget man betaler pr. kvadratmeter). Man kan ligeledes vælge en mindre central beliggenhed, for eksempel ved at vælge ikke at bo i Københavns eller Frederiksberg kommune kan man spare 53 kr. pr. per m² i gennemsnit.

Lyst til at bo for dig selv?

Hvis man er single eller bare har lyst til at bo for sig selv, kan det være smartere at udleje en etværelseslejlighed (fx en studio) i stedet for at leje et enkelt værelse i en delt lejlighed. Etværelseslejligheder er nemlig 43% billigere end enkeltværelser pr. kvadratmeter. Forskellen er faktisk så stor, at hvis man kigger på den nederste 75% del af alle etværelseslejligheder vil prisen pr. kvadratmeter ikke overstige 245 kr., hvorimod hvis man kigger på den tilsvarende 75% andel af alle enkeltværelser, kan prisen pr. kvadratmeter være så høj som 463 kr. (en prisforskel på 89%).

Disse er nogle af de indsigter, jeg fik, i forbindelse med et fritidsprojekt, hvor jeg kiggede på data om flere end 3,000 boliger til privat udlejning, som jeg fik gennem BoligPortal. Du kan læse mere om selve projektet i den vedhæftede gratis infographic eller gå i dybden med selve analysen på min GitHub side.

Forbehold

Bemærk venligst, at konklusionerne og anbefalingerne fra denne artikel er gældende pr. februar 2023. Selv om jeg forventer, at disse fortsat vil være gældende i fremtiden (på grund af boligmarkedets strukturelle karakter), kan visse ændringer forekomme.

📊📖 Hent projektets gratis infographic, som indeholder alle indsigter her (tilgængelig kun på engelsk).

🔎📈 Gå i dybden med analysen på projektets GitHub side.



Kilde til hovedbillede: Egen produktion