Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov: det står i Grundloven fra 1849, som sidst blev opdateret i 1953. Det betyder, at man kun kan blive dansk statsborger, hvis man bliver godkendt af Folketinget. Erhvervelsen af dansk statsborgerskab er dermed afhængig af en politisk proces, hvor Folketinget behandler og stemmer på lovforslag om indfødsret 1-2 gange om året.

Indvandring og integration er emner, som fylder forholdsvis meget i den offentlige debat i Danmark, specielt når vi nærmer os valg, og der er til tider stærke følelser i diskussionen om, hvorvidt de regler, man har fastsat på udlændingeområdet, fungerer godt nok, bl.a. om kravene til dem, der ansøger om at blive danske, er stramme nok.

I denne analyse kigger vi nærmere på de seneste 22 års data for at få indblik i hvordan den politiske del af processen har været, herunder hvor meget tid de folkevalgte har brugt på at behandle lovforslagene om indfødsret, hvordan de enkelte politikere og deres partier har stemt, samt hvilke emner, der er blevet diskuteret i Folketingssalen. I den forbindelse analyserer vi også på nogle generelle befolkningsstatistikker, herunder nogle tal på opholdstilladelser og tildelte statsborgerskaber, som kan udgøre en vigtig del af debatten omkring indfødsretten.

Kort om indfødsretsprocessen

Det er Folketinget, som fastsætter hvilke krav ansøgerne skal opfylde for at kunne blive danske, samt endelig godkender deres ansøgninger. For overhovedet at komme i betragtning, skal man opfylde en del strikse kriterier, samt gå igennem en omfattende ansøgningsproces med en sagsbehandlingstid på ca. 2 år. Sagsbehandlingstiden er steget i takt med, at der er blevet ændret på kravene, og at processen med tiden er blevet mere kompleks.

Det er Udlændinge- og integrationsministeriet og Folketingets Indfødsretsudvalg, som i samarbejde vurderer om den enkelte ansøger opfylder de formelle krav, samt om der burde gives dispensation i visse tilfælde. Den endelige godkendelse finder sted to gange om året, hvor et nyt lovforslag fremsættes i Folketinget, typisk i april og oktober. I år, hvor der afholdes folketingsvalg, kan det også være, at kun et enkelt lovforslag om indfødsret bliver fremsat. Forslaget behandles tre gange, inden det vedtages eller forkastes, ligesom det sker med almindelige lovforslag.

Denne proces giver Folketinget mulighed for at fjerne visse mennesker fra lovforslaget, og dermed nægte dem dansk statsborgerskab. Dette kan fx ske, fordi de ikke længere opfylder visse kriterier, eller fordi et politisk flertal vurderer, at bestemte personer/grupper af personer ikke fortjener at blive danske - noget, vi oplevede ifm. de omdiskuterede sindelagssamtaler fra 2024-2025.

Samtlige 43 lovforslag vedtaget trods voksende utilfredshed med processen blandt partierne på højrefløjen

Der er i perioden 2004-2025 blevet behandlet 43 lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Samtlige lovforslag er blevet vedtaget, selv om der har været uenighed i salen om, hvorvidt alle mennesker, som har været med i lovforslagene, burde få dansk statsborgerskab. Nogle af personerne er i denne forbindelse blevet fjernet fra lovforslagene mellem deres første og tredje (sidste) behandling i salen.

Overordnet er støtten til lovforslagene faldet fra 85-100% i årene op til 2011 til ca. 71% i 2025. Dette skyldes mest en stor vækst i andelen af folketingsmedlemmer, som stemmer “hverken for eller imod”, som er gået op fra under 1% i årene før 2015 til hele 24% i 2025. I gennemsnit har ca. 10% af alle stemmer været “imod” på tværs af alle år. Som Figur 1 viser, har der også været nogle store udsving fra år til år, typisk umiddelbart før politiske aftaler om at stramme reglerne for, hvem der kan få dansk indfødsret.

Figur 1. Andel af stemmer i forskellige kategorier gennem årene

Når man kigger på fordelingen af stemmer på partier, kan man se, at de største partier fra både venstre- og højrefløjen - Socialdemokratiet (S) og Venstre (V) - altid har stemt “for”. Det samme gælder for de øvrige partier på venstrefløjen, hvorimod de resterende partier på højrefløjen oftere stemmer “imod” eller “hverken for eller imod”. Du kan se den samlede fordeling af stemmer for hvert parti i Figur 2 nedenfor.

Figur 2. Samlet stemmefordeling pr. partigruppe

Det er bemærkelsesværdigt, at ikke alle partier på højrefløjen stemmer ens, når det kommer til indfødsretslovforslagene. Dansk Folkeparti (DF) har fx brugt 71% af deres stemmer på helt at modsætte sig lovforslagene, hvorimod i Danmarks Demokraterne (DD) har 84% af alle stemmer været hverken for eller imod. I begge tilfælde er konsekvensen dog den samme: øget pres på de andre partier i Folketinget og større retssikkerhedsproblemer for de mange ansøgere på lovforslagene, som har opfyldt en række strikse krav, og som ikke har begået noget ulovligt.

I den medfølgende interaktive rapport er det også muligt at se, hvordan de enkelte folketingsmedlemmer har stemt. Her kan man se navnene på de 23 politikere, som har brugt alle deres chancer for at stemme imod lovforslagene, og dermed nægte uddelegering af demokratiske rettigheder til en del pligtopfyldende borgere.

Ca. 290 nye udtalelser i salen hvert år og partier, som fylder uproportionelt i debatten ift. deres størrelse

Eftersom lovforslagene om indfødsret skal behandles af Folketinget tre gange, inden den endelige afstemning finder sted, er der rige muligheder for input fra de forskellige folkevalgte. Under behandlingen kan diverse folketingsmedlemmer samt udlændinge- og integrationsministeren holde taler og stille spørgsmål til hinanden. Til tider laves der mindre afstemninger, hvor bestemte dele af loven ændres. På indfødsretsområdet handler det typisk om at fjerne personer fra lovforslaget, som ikke længere opfylder kravene for at få dansk indfødsret. Disse mindre afstemninger samt evt. udtalelser lavet i indfødsretsudvalget/bag ved lukkede døre, er ikke omfattet af denne analyse.

Siden 2004 har der været flere end 6.300 forskellige udtalelser under indfødsretsdebatterne i Folketingssalen. Dette tal dækker over både politiske udtalelser og ren procedure snak. Repræsentanter fra samtlige partier kommer i gennemsnit med ca. 290 udtalelser hvert år. Som Figur 3 nedenunder viser, har der dog været store udsving fra år til år: der blev fx lavet hele 1.116 udtalelser i 2024, et tal 3,8 gange højere end gennemsnittet.

Figur 3. Antal udtalelser under indfødsretsdebatterne over tid

Den gennemsnitlige længde af en debat (behandling) har været 35 minutter, igen med store udsving fra år til år. Fx varede en behandling i 2025 næsten 2 timer (112 minutter), sammenlignet med blot 8 minutter i 2014.

Når vi kigger på Figur 4, som viser hvor meget de enkelte partier fylder i debatten, kan vi se, at Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti (DF) og Venstre (V) tilsammen står for over halvdelen af debatten (55,6% af tiden brugt i salen).

Figur 4. Partiernes samlede andel af debattiden i salen

Her adskiller DF sig fra de to andre partier ved at fylde uproportionelt meget i debatten ift. partiets antal folkevalgte. I 2017 udgjorde DF’s medlemmer fx 20,7% af Folketinget, mens deres udtalelser stod for 54,3% af debatten (en overrepræsentation på 1,6 gange, som kan ses på Figur 5). Derudover stod DF for 12% af debatten i 2025, mens partiets folkevalgte udgjorde 3,9% af alle folketingsmedlemmer (en overrepræsentation på 2,1 gange).

Figur 5. Partiernes repræsentation i indfødsretsdebatten og i Folketingets sammensætning

Det er dog ikke kun partier på højrefløjen, som er overrepræsenteret i indfødsretsdebatten. Socialistisk Folkeparti (SF) har eksempelvis også fyldt mere i debatten ift. partiets størrelse, fx i 2014 (en overrepræsentation på 1,5 gange) og i 2019 (en overrepræsentation på 1,8 gange). Med det sagt er DF dog stadig det parti, som konsekvent har fyldt mest i debatten, Folketingets sammensætning gennem årene taget i betragtning.

Bekymringer om integration, kriminalitet og stramning af regler blandt de største emner i debatten

43 lovforslag, 129 behandlinger, 6.300+ udtalelser fra over 200 adskillige folketingsmedlemmer fordelt over 22 år: det er en meget stor mængde data, som det vil kræve en hel del at analysere manuelt på. Derfor har jeg benyttet mig af en halvautomatiseret tilgang, så vi kan få at vide, hvad debatterne har handlet om uden at skulle læse samtlige udtalelser.

Til dem, der er interesseret i det tekniske, vil jeg anbefale at læse bilaget, men kort fortalt handler det om at kombinere en traditionel LDA model til gruppering af udtalelser i forskellige emner med en AI model til at konvertere emnerne til noget, som kan læses og forstås af mennesker. LDA modellen har resulteret i 19 emner, som jeg har grupperet i nogle mere generelle emner for at gøre outputtet nemmere at forstå. Der fremstår altså seks overordnede emner, som går på tværs af alle år.

Det er måske ikke den store overraskelse, at nogle af de emner, som har fyldt mest i debatten, handler om bekymring for utilstrækkelig integration og kriminalitet blandt visse ansøgere samt om yderligere stramning af de allerede stramme regler. Tilsammen står disse negative emner for 68% af debatten i Folketingssalen, som Figur 6 viser. Derudover findes der en del udtalelser, som kan beskrives som enten ren proceduresnak eller udtalelser, hvor politikerne peger fingre på og beskylder hinanden, eksempelvis for ikke at overholde visse løfter om stramning af reglerne (disse udgør 20,5% af debatten).

Figur 6. Antal udtalelser fordelt pr. overordnet emne

Disse fund bliver bekræftet, når man laver en simpel optælling af, hvor ofte visse ord bliver nævnt i talerne. I Figur 7 kan man se, at forekomsten af ord som svær og kriminel steg voldsomt i 2024, hvor disse ord i deres forskellige former blev nævnt hhv. 389 og 273 gange. Den emotionelle værdi af de forskellige udtalelser (kendt som sentiment score på engelsk) har også været negativ, dog mindre negativ i løbet af det sidste årti sammenlignet med perioden 2005-2015.

Figur 7. Antal gange, visse ord bliver nævnt i debatten

Det eneste positive emne, som bliver fremhævet i talerne, handler om at det at få dansk statsborgerskab fremmer integration og belønner ansøgernes bidrag til samfundet. Desværre er der ikke så mange politikere, som diskuterer dette aspekt af indfødsretten, og derfor udgør udtalelserne i dette emne kun 7,8% af den samlede længde af alle debatter i salen siden 2004, som Figur 8 viser.

Figur 8. Andel af debattiden fordelt pr. overordnet emne

Generelt er indfødsretsdebatten i Danmark præget af negative emner såsom kriminalitet og utilstrækkelig integration, mens der mangler anerkendelse af, at udlændinge blandt andet har et netto positivt bidrag til landets økonomi.

Alt i alt har indfødsretsdebatten i Folketinget været gennemgående negativ, med et stort fokus på integrationsproblemer og kriminalitet, og med meget lidt fokus på, at udlændinge også bidrager positivt til det danske samfund (fx står udenlandske statsborgere bosiddende i Danmark for 12% af al værdiskabelse i landet pba. data fra 2024).

Indvandrings- og befolkningstal i konteksten af indfødsretten

Hvor indfødsretsdebatten i Folketinget synes at være overvejende præget af følelser og personlige holdninger, kommer man frem til helt anderledes upartiske indsigter, hvis man kigger nærmere på befolkningsstatistikkerne. Selvom nogle af disse statistikker strækker sig hele vejen tilbage til 1980, men for at kunne sætte tendenserne i konteksten af udtalelserne i Folketingssalen, begrænses analysen til årene fra og med 2004.

Som Figur 9 viser, er Danmarks befolkning steget med 11% i denne periode, og der var knap 6 millioner mennesker, som boede i landet pr. 1 januar 2025. Samtidigt er der blevet givet ca. 1.5 millioner opholdstilladelser, og lidt over 128.600 udlændinge er blevet danske statsborgere. Her vil en nogenlunde grov konklusion være, at Danmark får mindre end én ny statsborger for hver tiende opholdstilladelse, som gives ud.

Figur 9. Indekserede ændringer i Danmarks samlede befolkningstal samt antallet af uddelte opholdstilladelser og statsborgerskaber (2004=100)

Det er også bemærkelsesværdigt, at andelen af indbyggere, som ikke har dansk pas, er fordoblet i perioden 2004-2024 (en stigning fra 5% i 2004 til godt 11,3% i 2025). Det betyder blandt andet, at det i dag er ca. hver tiende indbygger, som ikke har ret til at stemme, når der er folketingsvalg, sammenlignet med 1 ud af 49 borgere i 1980. Har det nogle negative konsekvenser for det danske folkestyre, at så stor en andel af landets indbyggere reelt står uden indflydelse på det landspolitiske plan? Det er ikke et spørgsmål, som befolkningstatistikkerne alene kan svare på, men vi ved allerede i dag, at mange udlændinge ikke stemmer når der er valg, selv når de har stemmeret, ved eks. kommunal- og regionsvalg, bl.a. fordi de føler sig ekskluderet af de traditionelle politiske partier.

En stor del af debatten omkring indfødsret handler, som tidligere påpeget, om problemer med integration, kulturforskelle, og potentielt utilstrækkeligt bidrag til samfundet. Her kan befolkningsstatistikkerne kun hjælpe med at belyse det sidste punkt, og ét tal træder i særdeleshed: 74% af alle opholdstilladelser i perioden 2004-2024 er uddelt i forbindelse med enten arbejde eller studie. Trods megen snak om et højt indtag af flygtninge og deres familier, er således kun 7,2% af opholdstilladelserne forbundet med asyl, og yderligere 12,5% gives pga. familiesammenføring.

Et andet ofte diskuteret emne er de lande, hvor de fleste indvandrere stammer fra. Her er en interessant observation, at over halvdelen af alle opholdstilladelser mellem 2004-2024 er givet til folk, som stammer fra ikke-EU/ikke-EØS lande (ca. 56%), hvor reglerne for at få en opholdstilladelse er betydeligt mere strikse end de regler, som gælder for EU/EØS statsborgere.

Personer fra MENAPT-landene udgør blot 9% af samtlige opholdstilladelser i den samme periode (MENAPT er et unikt dansk begreb, som dækker over lande fra Mellemøsten - dog ikke Israel - samt Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet), som Figur 10 viser.

Figur 10. Samlet antal opholdstilladelser mellem 2004-2024 fordelt pr. herkomstregion

I løbet af de sidste 10 år er der også sket et fald i andelen af personer fra MENAPT-lande, som har erhvervet dansk statsborgerskab. Hvor 71% af alle nydanskere i 2014 stammede fra et MENAPT-land, var det tilsvarende tal for 2024 helt nede på 24%. Samtidig er andelen af nydanskere, som stammer fra nordiske eller andre vestlige lande, steget fra 7,2% i 2004 til 38,6% i 2024. Disse tendenser fremstår tydeligt i Figur 11.

Figur 11. Uddelte statsborgerskaber pr. herkomstregion over tid

Den danske regering og flere folketingsmedlemmer har længe ønsket sig, at færre mennesker fra MENAPT-lande ville få opholdstilladelse og/eller dansk statsborgerskab. Det virker som om dette ønske allerede er gået i opfyldelse.

Interaktiv rapport med flere indsigter inden for indfødsret

De fund, som er præsenteret i denne artikel, er kun en lille del af indsigterne, man kan få, hvis man benytter sig af den medfølgende interaktive rapport. Rapporten indeholder både data om Folketingets debatter og afstemninger forbundet med indfødsretten og relaterede befolkningsstatistikker. Brugeren kan desuden benytte sig af forskellige filtre inde i rapporten for at fokusere på den del af dataene, som brugeren finder mest relevant at kigge på.

Rapporten er den første samling af data på, hvad de enkelte folketingsmedlemmer og partier har sagt i forbindelse med lovforslagene om indfødsret, samt hvordan de danske politikere har stemt på hvert enkelt lovforslag gennem årene. For nydanskere kan denne rapport endvidere være en vigtig kilde til at informere deres beslutning om, hvem de (ikke) vil stemme på til næste folketingsvalg.

Konklusion

Fra mange debatter præget af lange taler og følelser til upartiske befolkningsstatistikker: i denne analyse har vi kigget på, hvordan indfødsretsdebatten i Folketingssalen har udviklet sig over det sidste par årtier, samt hvordan de lovændringer, som Folketinget har implementeret, allerede påvirker fordelingen af opholdstilladelser og tildelte statsborgerskaber.

Formålet ved denne undersøgelse har primært været at systematisere og synliggøre data på indfødsretsområdet. Til forskel fra andre læsninger om indfødsret, er denne artikel og den medfølgende interaktive rapport, grundet i data, som går ud over befolkningstal og grove statistikker om opholdstilladelser. Ved at omsætte tekst- og HTML-data fra Folketingets hjemmeside til strukturerede data er det blevet muligt at følge med i den parlamentariske proces omkring tildeling af dansk statsborgerskab.

Takket være disse nye data har vi kunnet konstatere, at indfødsretsdebatten i Folketinget især har haft fokus på negative emner såsom integrationsproblemer og kriminalitet, og et løbende ønske blandt flere partier på centrum-højre om yderligere stramninger af den eksisterende lovgivning på området. Derudover har særligt Dansk Folkeparti fyldt uproportionalt i debatten ift. deres antal folkevalgte. Der har endda været op til flere folketingsmedlemmer, som har brugt alle muligheder, de har haft, for at stemme imod samtlige lovforslag om indfødsret.

Al den her negativitet kan også ses i dataene. Den parlamentariske støtte til indfødsretslovene er nemlig faldet fra 85-100% i årene op til 2011 til ca. 71% i 2025, og andelen af Danmarks befolkning, som ikke har en indflydelse på, hvem der sidder på Christiansborg og træffer beslutninger, som påvirker deres liv, er mere end fordoblet i perioden 2004-2024.

Med dette in mente kan vi uden tvivl forvente et folketingsvalg i 2026 præget af en stadigt ophedet debat om indfødsretten og muligvis også yderligere stramninger af de allerede stramme regler for dem, som ønsker at blive en fuldbyrdet del af det danske samfund.

Uanset hvad, vil jeg fortsat følge debatten med stor interesse, og opdatere den medfølgende Power BI rapport med de nyeste data hvert år.

Bilag: Angående data og metode

Dataindsamling og rens

I denne artikel har vi kigget på indsigter, som bygger på data fra Folketingets- og Danmark Statistiks hjemmesider. Dataene fra DST er hentet som Excel filer, og renset kun minimalt, til forskel fra dataene fra Folketinget, som er hentet manuelt som HTML filer, og er bearbejdet videre ved brug af BeautifulSoup. Det er en Python pakke, som gør det muligt at omdanne tekst til strukturerede data, og dermed aggregere dataene og præsentere dem i form af bl.a. grafer. Der er ikke foretaget automatisk web scraping af Folketingets hjemmeside.

Dataene på afstemningerne i salen er behandlet uden ændringer, foruden det, at evt. partihoppere vises under deres sidste parti i den medfølgende rapport.

Der er to grunde til, at data på behandlinger og afstemninger fra Folketinget kun går tilbage til 2004. Den første er, at data fra før 2004 kun findes i et særligt arkiv, med et meget anderledes format. Den anden er, at disse data sandsynligvis er ret forældet ift. det, som er relevant ift. debatten, som vi kender den i dag.

Sentiment analyse

Endvidere er de mange udtalelser fra folketingsmedlemmer brugt til tekstanalyse, herunder klassiske metoder som optælling af konkrete ord, sentiment analyse, samt opsummering af samtlige udtalelser fra ethvert folketingsmedlem og parti.

Sentiment analysen er foretaget ved brug af en transformer model fra Hugging Face (alexandrainst/da-sentiment-base), som er udviklet særligt til sproganalyse på dansk. Modellen er i stand til at klassificere en tekst som enten positiv eller negativ pba. de ord og kombinationer af ord, som findes i teksten.

Opsummering af udtalelser

Opsummeringen af samtlige udtalelser er lavet med den store sprogmodel (LLM) gpt-4o-mini, som er tilkaldt programmatisk gennem OpenAIs API. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at der kan forekomme fejl, selv om modellen er blevet bedt om at forholde sig udelukkende til de oplysninger, som har været en del af enhver udtalelse. Et manuelt tjek af opsummeringerne har dog vist, at essensen af teksterne er repræsenteret godt i opsummeringerne.

Emneanalyse

Endvidere er der lavet en emneanalyse pba. de opsummerede individuelle udtalelser. Dette er gjort ved brug af en traditionel LDA model, som har klassificeret alle 6,000+ udtalelser i op til 20 emner. Derefter er de top 20% af udtalelserne inden for hvert automatisk defineret emne sendt til OpenAIs sprogmodel sådan, at modellen kan fortolke emnerne i menneskesprog. Disse er så evalueret manuelt, og endvidere grupperet i nogle mere overordnede emner ved brug af en kvalitativ metode.

📊🦉 Udforsk den gratis interaktive rapport, som følger med til denne artikel her.

🔎📈 Udforsk Python koden, som blev anvendt til at forberede data til projektet ved at besøge projektets GitHub side.

---

Kilde til hovedbillede: Egen produktion